En tak til....
Laurits & Irma Bred, Vibeke Nyskov, Ruth Holm, Christian
Astrup, Anna Marie Andersen, Ejvind Nielsen, Jørgen Olsen,
Hakon Duvall Petersen, Anna Bojesen, Esper Olesen, A.V. Nielsen,
Eigil Høgh, Ingeborg Kristensen, Rudolf Vestergaard, Olav
Overgaard, Dagny Olesen, Finn William Hansen, Åge Holm
Christensen
..... som på mødet den 2. Oktober 2001 i Aktivitetscenteret
og den 6. November 2001 på Struer Lokalhistorisk Arkiv
og de efterfølgende personlige interviews gav det fulde
overblik over den historie der startede i 1937 og sluttede med
den by vi nu kender.
|
Fra mødet på lokalhistorisk arkiv
Tirsdag den 6. November 2001, hvor "brikkerne" til
den ufortalte historie kunne stykkes sammen. På denne side
og de efterfølgende sider kan du læse om hvad de
ældste beboere har kunnet bidrage til Bremdal's Lokalhistorie.
|
Fra Klondike-byen til et smukt attraktivt
boligområde
Bremdals historie er ikke blot et øjebliksbillede af
Danmarks historie efter krigen, hvor udviklingen både kunne
gå langsomt og hurtigt på samme tid. Til Bremdal's
historie hører nemlig denne bys specielle udvikling fra
mark til planlagte sommerhuskvarterer, men som endte med "det
vilde vesten" med en blanding af slum og nybygger ånd,
som igennem 50'erne ændrede alle planer og var starten
til et beboelseskvarter.
I dag er Bremdal en moderne forstad til Struer med offentlige
institutioner, grønne områder, pragtfulde stisystemer
til gåture og moderne kunst placeret rundt i byen.
Fremsynet i 1937
I 1937 blev Bremdal Strand fredet og skyldes forfatteren Johs
Bucholtz, som i egenskab af formand for naturfredningskomiteen
for Struer og omegn. Fredningsnævnet i Ringkøbing
amtsrådskreds afgjorde ved en kendelse den 12. Marts 1937
at ca 6,5 tønder land af Bremdal gårds strandareal
og tilstødende skrænter skulle fredes. Gårdens
ejer, enke fru Weilling fik en erstatning på 1500 kr pr.
tdr. land, hvor Struer kommune betalte 1/3, Holstebro kommune
1/3 og resten blev delt mellem statskassen og Ringkøbing
amt.
Før fredningen af Bremdal Strand var der ingen adgang
til strandene omkring Struer by. Strandene var privatejede jorder
og ejerne afspærrede områderne med pigtråd
så ingen uvedkommende kunne trænge ind.
Ønskede Struers indbyggere at bade i Limfjorden, så
havde man kun mulighed for at bade ganske tæt ved byen,
tæt ved spildevandsudledninger fra by og slagterierne.
Vandkvaliteten var ikke just gunstige idet der flød urenset
spildevand direkte ud i fjorden.
Dette blev nu dramatisk ændret med fredningen og da
folk også flyttede fra landet ind til byerne, kom der et
nyt syn på naturen ikke mindst ved at den nye industrialisering
betød mere fritid og ferie for den enkelte.
Efter fredningen kom der også i 1937 en ny lov, hvor
der blev fastsat byggelinier og offentlighedens adgang til skov
og strand. Det var den socialdemokratiske regering med statsminister
Stauning i spidsen, som var drivkraften bag fredningsarbejdet
og som gav den almindelige borger mulighed for at komme ud i
naturen for at få frisk luft og motion.
1942
I 1942 overvejede fru Weilling at sælge ejendommen og hun
fraskilte 2 arealer matr. nr. 2g, som var et sumpet engareal,
hvorpå der flere år senere blev opført stadion
(nu campingplads) og 2h (højre side af sneppevej) blev
givet til datteren og svigersønnen, til sommerhusbebyggelse
1943
I 1943 solgtes gården til fabrikant Jens Krøjgaard
fra Herning, der havde til hensigt at udstykke ejendommen i byggegrunde.
Det var den legendariske landinspektør Hans Jørgen
Hjelmen, som var planlægger bag en del af Struer bys udvikling,
som fik handlen bragt i stand og som kom til at forestå
udstykningen i Bremdal.
1944
På inspektør Hjelmens initiativ indkaldtes samtlige
lodsejere og interesserede ved en annonce i byens 4 aviser til
et møde på Schous hotel (nu Grand hotel) den 2.
Juni 1944 kl 19,30. Hvor Bremdal Grundejerforening blev stiftet
og hvor man drøftede fremtidens forsyning af elektricitet
og vand.
At danne en grundejerforening var i virkeligheden meget fremsynet
tanke, for så snart folk begyndte at bygge var der behov
for netop denne forening, som skulle tage sig af hvorledes byens
udvikling skulle foregå.
Resen Humlum kommune var nemlig ikke meget for at involvere sig
i dette arbejde, så derfor fik grundejerforeningen en meget
vigtig funktion. Dels var den som talerøret til kommunen
og dels kunne den mægle imellem stridende parter og løse
opståede konflikter i Bremdal.
I årene derefter fra 1944 blev der udstykket 52 parceller.
Jens Krøjgård døde i 1946 på grund
af et kyllingben i halsen, men hans arvinger udstykkede yderligere
38 parceller.
1946
Den 11. September 1946 blev andelsselskabet for Bremdal Vandværk
oprettet og samme år blev der lagt elforsyning ud til området.
Nu kunne en egentlig udvikling af området begynde.
Kajakklubben blev stiftet i 1941 med et klubhus på Vralden,
men flyttede til Bremdal Strand i 1946
1947
I 1947 blev ejendommen afhændet til købmændene
E. Tved, Chr og S.Thorstensen, Ulfborg.
Thybanen mod Thisted skar på det tidspunkt igennem hovedvej
A11 lige nord for Struer Fjerkræslagteri og dannede dermed
et skel imellem Holstebro og Lemvigs politikreds.
Hele Knarbjergområdet og Bremdalområdet hørte
således til Lemvig Politikreds og blev betjent af landbetjent
Svend Moesgaard i Nr. Nissum.
Bremdal hørte under Resen Humlum kommune og sognekirken
i Humlum
Nogle af de solgte parceller var så store arealer, at
de overvejende blev solgt til garner M.C.Madsen og hans søn
i Knarbjerg. Disse arealer er senere blevet udstykket i mindre
byggegrunde og solgt igen.
Trods megen skepsis var der mange købere til grundene,
der havde store glæder af grundene til dyrkning af grøntsager
eller blev udnyttet til rekreative formål, når der
var badevejr. At købelysten var stor, skyldes ikke mindst
de billige grunde. Således kunne man få en grund
med havudsigt til 35 øre pr kvadratmeter og en grund i
2. række for 25 øre kvadratmeteren.
Kvadratmeterprisen i dag er omkring 1000,- kr, så der er
sket en dramatisk prisudvikling på 50 år.
1954
I 1954 overdrog Th. Tved og Simon Thorstensen alle vejarealer
og restarealerne til Bremdal Grundejerforening og hele strandarealet
til Struer kommune.
1960
Struer kommune opretter en byggevedtægt for Bremdal, hvor
der på det tidspunkt boede over en fjerdedel af Resen Humlum
Sogns indbyggere. Orden og mere lovmæssige forhold holdt
nu sit indtog på en lang række områder også
politimæssigt.
Nu kom tidspunktet hvor Bremdal-borgerene kunne indrømmes
kredit, når de handlede i Struer.
Det satte samtidig en stopper for alt for mange alternative boligformer.
Fremover arbejdede Bremdal sig til at blive et etableret og anset
boligkvarter med gode faciliteter for beboerne
Beboerne havde indtil 1960 holdt vejene ved lige med skærver.
Nu påbegyndte kommunen en egentlig asfaltering. Det samme
gjaldt gadebelysningen. Beboerne havde i 60'erne stiftet en lysforening.
Man betalte et kontingent til lysforeningen, siden overtog kommunen
opgaven.
Bremdal Idrætsklub (BIK) blev stiftet den 16. Marts
1960 og som forening har den haft en ganske stor betydning for
det sociale samvær og var i virkeligheden den eneste forening
i Bremdal, som virkede som igangsætter af sociale aktiviteter
i Bremdal.
Foreningens 3 sportspladser var 3 byggegrunde hvor der blev spillet
håndbold.
1968 blev året hvor en gennemgribende kloakering gennemført.
Indtil da måtte beboerne klare sig med septeptanke og sivebrønde
ved hver husstand.
1970
Den 1. April 1970 skete den store kommunesammenlægning
og Bremdal kom da til at høre ind under Struer By. Den
nye storkommune kunne dårligt afvise de krav som Bremdal
stillede for en fortsat udvikling og det ville vise sig, at de
også tog den opgave alvorlig.
Grundejerforeningen og BIK laver en aftale med Struer kommune
om at kommunen overtager de 3 benyttede byggegrunde mod at kommunen
stillede en sportsplads til rådighed med 2 fodboldbaner.
Sportspladsen den dag i dag på samme sted
I 1975 blev torvet asfalteret.
1980
En legeplads blev i 1980 indviet på det område hvor
Bremdal Aktivitetscenter nu ligger
Børnehaven blev indviet i 1982
1990
Indtil 1988 var al grundudstykning i Bremdal området sket
ved private udstykninger, men nu begyndte Struer kommune for
alvor at udstykke arealer til bebyggelse. På det tidspunkt
dækkede Bremdal 102 tønder land med 426 grunde inkl.
ca 80 sommerhus grunde eks. Glentevej/Bremdalvej og Knarbjerg
Bakke. Det samlede antal beboere var 1. Januar 1991 ca 1400.
I 90'erne bliver mange drømme realiseret. De projekter
man gennem tiden har arbejdet med bliver nu gennemført.
Skolen bliver bygget, så børnene får en kortere
vej til skole. De kunne nu alle komme i den samme skole, hvor
de før var delt imellem Resen og Humlum Sogn.
I 1991 bliver et nyt klubhus til Bremdal Idrætsforening
bygget.
Fjernvarme til byen blev installeret i 1994
Bremdal Aktivitetscenter bliver bygget i 1997 og blev finansieret
via en indsamling blandt Bremdal's beboere og forretningsdrivende.
Stranden blev sikret med stenhøfder i 1996-97 og senere
udbygget og forbedret.
Skulpturer, bænke og anlæg blev etableret rundt omkring
på velvalgte steder i Bremdal
2000
Byen hører nu til et at de mest attraktive steder i Vestjylland,
forhåbentlig med plads til både velhavere og folk
med almindelige indtægter. Det er vist et ønske,
som deles af hele Bremdal's befolkning.
"Der skal være plads til alle i Bremdal. Sådan
har det altid været og sådan bør det også
fortsætte"