Struer

2-3 timers byvandring med oplevelser


Kunstværket
"Struer en by med vind i sejlene"
af Jens Stobberup

Struer er en god indkøbsby med mange specialforretninger, men en vandretur i selve Struer blot for at nyde byen er slet ikke at foragte.
Faktisk kan Struer præstere en estetisk oplevelse, som mange andre byer kan misunde. På en vandretur af 2 timers varighed, passerer man et væld af fine og varierende sten- og bronzeskulpturer, skal man dvæle lidt ved hver enkelt, tage sig tid til et besøg på Struer Museum og besøge Kunst og Kulturcenter Gimsinghoved, så afsæt mellem 1-2 timer mere.

Uanset om man interesserer sig for kunstværker eller ej, så følg den rute vi har valgt: De turister fra campingpladsen vi havde med rundt var begejstrede og overbeviste om, at Struer er alt andet end en samling beboelseshuse og forretninger med gader, asfalt og fortov. Alene beplantningen langs flere af vejene gav indtryk af en hyggelig by. Struer var bestemt levende og skøn by at gå i.

Kommer man fra vandrerhjemmet eller fra campingpladsen og går ind til Struer, ser byen aldeles venlig og smuk ud. På vandreturen over dæmningen kan man fornemme livet, indsnuse den friske havluft og blive i et aldeles godt humør.
Strandparkens bygninger er aldeles iøjnefaldende.
Men se lige engang til venstre og nyd synet af Sejlhusende, som er vist herunder.

 

Tæt på Struer kommer man forbi det første kunstværk, som ligger lige ved dæmningens begyndelse. Der er bord og sidepladser lige ved vejen, så man kan nyde synet af.

Kunstværket
"Sælunge"
af Søren Wullum, Herning


Godt forbi den første lysregulering ved jernbaneoverskæringen, vil man umuligt kunne overse et hus med glas på hele facaden, hvor man kan få et direkte indblik i både husets beboere og indretning.

Vi er i tidsalderen med "Big Brother" på TV skærmen og i dette hus har man anvendt en modig arkitektur og de ligeså modige beboere viser tydeligvis gerne deres hjem frem.

Når man kommer ind på havnepladsen, kommer man til en af byens afholdte og hyggelige steder.
Det er stedet, hvor mange af byens gæster opholder sig, nyder livet og solen på havnens mange bænke, ser på de mange skibe og ikke mindst på skoleskibet "Marilyn Anne"

"Marilyn Anne" er en 3 mastet slettop skonnert, skoleskib for folkeskoleelever fra 9. og 10. årgang. Skibet er bygget i Marstal 1919 og restaureret af Struer Kommune 1979-85

Skonnerten vejer 134 ton BRT og har et sejlareal på 479 kvadratmeter
Længe 29,16 mtr + 9 mtr bovspryd
Bredde 7,6 mtr Dybdegang 2,7 mtr
Den har en lille Scania dieselmaskine på 256 Hk
Besætning 4 mand + 16 elever

Kunstværket
"Sarpsborgpigen"
Kåre Orud, Norge opstillet 1948

er en gave fra venskabsbyen Sarpsborg, Sverige og pryder havnen lige ud for det sted hvor skoleskibet er fortøjet. Men på havnepladsen vil man også kunne finde små fine stenskulpturer.

Kunstværket
"Fladfisken"
af Knud Høirup

Kunstværket
"Hvalrossen"
af Jens Stobberup

Dykkerskibet "Honte" er hjemmehørende i Struer, men det er kun sjældent man får skibet at se.
Det sejler overalt og hvem kender ikke til besætningens indsats, da lasten fra det engelske krigsskib, linjeskibet "Sct. George", som sank julenat 1811, skulle bjerges på vestkysten ud for Torsminde.

se også: www.strandingsmuseum.dk

Inden du går op i byen, så kik lige på dette vikingeskib (Imme Struer) ved havnen


Nu forlader vi havneområdet for at gå op i byen.
I et kig gennem viadukten fornemmer man straks en spændende by.
Straks man kommer igennem viadukten støder man på den ene ende af byens gågade (Østergade) og et blik op af gaden antyder, at her kan man vist gøre en god handel.... og det kan man så sandelig!
Men vent med at tage gågaden, tag i stedet en tur til venstre op mod jernbanestationen.
Stenskulpturen "Søstjernen" kan ses uden for hjørneejendommen Østergade 26

Vel ankommet til stationspladsen går vi nu op af Jyllandsgade for at se et kunstværk af den meget omtalte installationskunstner Ingvar Cronhammar. Kan man ikke komme på hvem denne kunstner er, så tænk på hans store installation ved Herning kunstmuseum "Elia". En metalkugle, der som en anden ufo er styret ned og halvt begravet i jorden med 4 metalsøjler der venter på kontakt fra rummet og vil kunne opfange et lynnedslag og forvandle det til en gigantisk rungen i sit indre. På trods af sine enorme dimensioner står installationen mærkelig udominerende i landskabet, og man stemmes til ro og eftertanke, når man møder dens mærkelige kraft.

Jo det er ham, vi også kan se et værk af i Struer

Kunstværket af Ingvar Cronhammar fra 1992
"Eye of the Shadow"
ved Struer Gymnasium.

Tunger i Struer påstår ganske vist, at dette kunstværk er et udtryk for rektors potens, men det skal nok ikke tages helt bogstaveligt.
Dyserne, som skulle sende en dampfane ud fra toppen af værket, stoppede nemlig konstant til.
Nu er der planer om at sende lys ud fra toppen i stedet.

Forbi gymnasiet drejer vi ned af Danmarksgade, svinger igen til højre af Søndergade og kommer nu til:

Struer Museum

- Oplev blandt andet Bang & Olufsens historie fra 1925 til i dag

I en prismeformet udstillingsbygning med to lyse underjordiske etager fortæller Struer Museum historien om et enestående vestjysk forretningseventyr. Radiofabrikken Bang & Olufsen startede i det små i 1925, men i kraft af høj kvalitet og banebrydende markedsføring blev den hurtigt en af Danmarks førende. Mens konkurrenterne bukkede under i 1960’erne, tog Bang & Olufsen det næste spring fremad og udviklede sig til et internationalt kvalitetsbrand indenfor både radio, fjernsyn, musikanlæg og telefoner. Struer Museum fortæller historien i genstande, billeder, film og lyd.

Men det nye museum har mere endnu at byde på. Fjorden og havnen er Struers puls, og på Struer Museum kan man opleve fiskeriets og søfartens historie. En stor samling af landskabsmalerier fra den vestlige Limfjord er et besøg værd i sig selv.
En helt unik oplevelse – og en vigtig del af Struer Museum – er kunstnerhjemmet Buchholtz’ hus. Her mødtes mange af Danmarks skønånder og meningsdannere i 1920’erne og 30’erne. Helt ned til de mange små underfundige detaljer er huset intakt, og et besøg her er en ren tidsrejse.
Når øjne og ører er mætte af oplevelser, giver det nye Struer Museum mulighed for frokost eller en kop god kaffe i den lyse café.

Telefon: (45) 9785 1311 Mail: mail@struermuseum.dk, Besøg også websiden www.struermuseum.dk


Kunstværket
"Omfavnelse"
af Erik Poulsen 1981

Ses på hjørnet af Søndergade og Tegltorvet

Stenen der blev væk!

Vi fortsætter nu til tegltorvet. På hjørnet af Bredgade og Smedegade er det opført en stor beboelsesbygning.

Forhåbentlig har man dækket et stort hul til med beton, for under denne bygning ligger der en særegen historie.
Engang var der her placeret en stor sten oven på et brønddæksel. Lige imellem en flaske og affaldskontainer.
Normalt vil man nok forbigået den uden særlig opmærksomhed. Men et skilt på stenen med inskriptionen "Optimisme -sammen kan vi", kunne fortælle om en god historie.

Ægte installationskunstnere gør tit og ofte grin af sit eget kunstværk. Et eksempel: Læg et æg ovenpå et metalgitter og kalde sit kunstværk for "Et æg på metalgitter" og få det udstillet permanent på Herning Kunstmuseum. Dette her skulle så være "Stor kampesten på et brønddæksel". Men opstillingen hedder altså "Optimisme - sammen kan vi-".

Hvad er historien?

Jovist, kunstværket har sandelig en historie og efter at have hørt den, burde dette koncept kunstværk egentlig hæves hæves højt oppe over jorden og inskriptionen skulle stå i blankt skinnende messing.
Kunstnerne eller aktivisterne bag stenen var blevet træt af, at Struer blev betragtet som et "Hul i Jorden" og ville gerne ryste borgerne og politikere fri for den opfattelse baseret på janteloven: "Du skal ikke tro du er noget".
De mente, at Struer godt kan selv, hvis byen og dens borgere vil det!
Med andre ord, man ville en gang for alle have "hullet" dækket til med et brønddæksel og ovenpå lagde man en kampesten for at holde "brønddækslet på plads"!!!!!!!!!!!!!!!!.

Mange af byens nuværende og tidligere politikere vil vist gerne kunne glemme den dag hvor stenen pludselig dukkede op midt på rådhuspladsen og at handlingen havde fuld dækning på af et TV hold fra TV-Midt Vest. Borgmesteren (og byråd) var ikke meget for at modtage "gaven", men accepterede til sidst, såfremt den oprindelige tekst blev lavet om.

Men alligevel har dette "kunstværk" rystet byråd og borgere så godt og grundigt, at byen satte en masse aktiviteter i gang til gavn for turist, kultur, erhverv og handel. Kunstværket var man gerne foruden, men nu var den der og ingen turde fjerne den igen, selv om nok de færreste af byens borgere ville løfte et øjenbryn. Med en sådan respekt burde dette kunstværk hæves højt over jorden og have den ære der tilkommer den.
Uden at vide det, fik Struer et vaskeægte consept- eller idekunstværk

Koncept kunstværket
"Optimisme -sammen kan vi-"

Den originale plade eller inskriptionen har været efterlyst igennem et år. Selv om vi satte 6 flasker rødvin på højkant på den eller de der kunne huske og gengive den oprindelige ordlyd, samt tidspunktet hvor dette kunstværk blev til, gav det ingen respons, så vi havde mere eller mindre opgivet at fremskaffe teksten.
..... indtil webmasteren en dag var ved at rydde op i filmarkivet (2. Maj 2002) og falder over en tekst "Hul i Jorden" på båndarkivet.........

..... og med rystende hænder spoles båndet frem til scenen. OG PLUDSELIG FREMKOMMER ET SKILT MED DEN OPRINDELIGE INSKRIPTION.

"STRUER"
"ENGANG"
"-ET HUL I JORDEN"

REJST AF OPTIMISTER I STRUER

Her er så den ægte vare fra den happening, der skabte Struers sjoveste koncept kunstværk!!!

Nå, men nu er kunstværket fjernet og det er egentlig en skam

På tegltorvet ligger "Folkets Hus".
Torvet foran fik i 2006 en bygningspris.

Året rundt byder Folkets hus på aktiviteter af enhver art og er man musikelsker, så kan vi fortælle, at der er en fortræffelig akustik i lokalerne.

"Folk og Træer"

Uden for "Folkets Hus", er dette spændende kunstværk opstillet. Det er udført af Erik Heide. Indviet 11.nov 2005

Kunstværket er specielt designet til Folkets Hus. Erik Heide vandt opgaven i 2004


Nu går vi over på den anden side i retning mod Struer Bibliotek, hvor der er opstillet en meget fin skulptur.

"Pige der vasker sine fødder"
Kees de Kat, Holland

En gave til Struer fra en feriegæst fra Holland. Den er opstillet uden for Struer Bibliotek

Vi vender om og går tilbage til lyskrydset. Svinger til højre op af Bredgade og lige efter hjørnet af musikskolen går vi ind. Her er der opstillet 2 dejlige skulpturer.

Kunstværket
Musikkens Portal 2000"
af Hans Feldthaus

Kunstværket
"Vestjysk Sangkor"
af Poul M. Cederdorff

skænket af Struer kommunes kunstudvalg ved indvielsen af musikskolens nye lokaler 22. marts 1998

Herefter går vi videre op af Bredgade og svinger til højre op imod Struer Kirke af Kirkebakken, tager trappen helt op til kirken hvor der er opstillet

Kunstværket
"Skabelsens Port -Lyset og mørket-"
Af Henrik Voldmester 1991

Vi går nu tilbage og videre op af Bredgade til vi kommer til Falck Stationen hvor man ser en af Jens Stopperups skulpturer.

Kunstværket
"Pingvinen"
af Jens Stobberup

som blev skænket til stationen af personalet ved Falck stationens indvielse 21/8 1991

Lige efter Falck Stationen svinger vi til venstre ad Lundgaardsparken og ankommer snart til den selvejende institution Gimsinghoved, som har skiftende udstillinger af kunst og kunsthåndværk. I Gimsinghoveds billedværksted er der et rigt kunstnerisk miljø. Her mødes kunstnere og kunsthåndværkere - både professionelle og amatører. Et skabende miljø for kunstnere og kunstinteresserede.

På det tidspunkt vi besøgte Gimsinghoved, var der en udstilling af designeren Jørgen Simonsen, som stammer fra Struer og som arbejder i Haute Couture modehuset Versace, Italien

Kunstværket
"De tre hovedsten"
af Henrik Hadsund

Opstillet ved indgangen til Gimsinghoved

Kunstværket
"Samspil"
af Karl Åge Riget opstillet1990

En skulptur uden for Gimsinghoved på Lejerbo's arealer

Kunstværket "Sneglen og søjlerne"
af Erik Heide opstillet efteråret 2006

 

Kunstværket "Tea for Two"
af Anne Mette Hjørnholm


Materiale: Pileflet


Opstillet foråret 2008
Vi går nu tilbage til Bredgade, svinger til venstre og støder på det næste kunstværk "De 5 ben" opstillet lige i nærheden af gangstierne til parkanlægget, som vi bruger til hjemturen..
Nedgangen til stierne ligger lige efter skulpturen til venstre og derefter under tunnellen, eller man kan skrå over gaden og tage en gangsti der fører fra Bredgade ned til byens park. "Anlægget".

Kunstværket
"De 5 ben"
Henry Walin

Struer har et velplejet parkanlæg med store græsarealer og gode brede stier. Det er en vandretur, som giver ro i sindet og der er varieret bevoksning af træer og buske. I begyndelsen vil man finde en spredt træbeplantning med små skilte under hvert træ. Mange af træerne er skænket af enkeltpersoner og firmaer i forbindelse med parkens renovering.

"Optimisme -sammen kan vi-", javist!

Beplantningen igennem parken er lidt speciel. Man har sat blomsterbedene i slyngninger, så det ligner å-løb. Spændende nytænkning!!!!

Til sidst når man frem til anlæggets andedam, som tiltrækker både børn og voksne. Det er tydeligt at ænderne er fortrolige med de passerende og svømmer imod en, i forventning om godbidder.

Kunstværket
"Struer pigen" eller
"Vandbærersken"
af Anker Hoffmann 1931

Følg herefter stien helt ind til Anlægsvej og sving derefter til højre op til Enggården

Kunstværket
"Liv og vækst"
Erik Smed 1998

Opstillet ud for indgangen til Enggården

Fra Enggården går vi tilbage og op imod Vestergade, forbi Struers nye biograf "Apollon" og videre op til gågaden i Vestergade. Her svinger vi til venstre og ender oppe på toppen af Vestergade og støder på kunstværket "Vingen" på venstre hånd

Kunstværket
"Vingen"
af Erik Heide 1981

på toppen af Vestergade
Vi svinger derefter til højre ad Skolegade og igen til højre af ned af Bjerggade med dens gamle huse og ikke mindste for at se det gamle sprøjtehus, som ligger til venstre halvvejs nede af Bjerggade og fortsætter længere ned imod Lille Torv

Kunstværket
"Struer Projektet"
af Thomas Bang & Ole Broager
med støtte fra Statens kunstfond

Ligger på det lille torv, hvor Østergade støder op mod Vestergade. Ved indvielsen år 2000 fik kunstværket megen kritik fra Struers beboere, men blev hurtigt adopteret af børnene, som tydeligvis elsker installationen og det er sandelig også flot. Struer kan være stolt af at have et af landsdelens smukkeste og spændende kunstværker.

I. Træroden - Rustfrit Stål - Henviser til et omstridt træ på rådhuspladsen, som blev fældet i 1920, trods protester fra bl.a. den kendte herboende forfatter Johannes Buchholtz

II. Skovsøen - Svensk diabas og bronze - En fortolkning af begrebet vandkunst.

III. Kirkeplanet - Cortensstål - Refererer til grundplanen af Gimsing Kirke, som fungerede i ca. 800 år som Struerområdets kirke.

IV. Struermanden - Bronze- Knytter sig til "Struerpigen" (Skulptur i anlæget udført i 1920 af Anker Hoffmann) Krukkerne, som støtter hovedet, er silhuetter af de to krukker, som pigen bærer på.

Udført med støtte fra Statens Kunstfond.


Kulturfjenske smagsdommere!

En borgergruppe har utrolig meget imod dette kunstværk og forsøger at sætte en folkestemning op, for at få (det omstridte) kunstværket fjernet eller flyttet. Helst helt væk fra kommunen.

Kunstværker er til for at blive set og det gør ikke det mindste, at de også skaber debat. Det hører med til kunstens væsen. Dette kunstværk kan åbenbart dele befolkningen i 2 lejre.
Modstanderne så helst at der kom et springvand opstillet på pladsen.
SPRINGVAND???

Argumentet for at få kunstværket fjernet:
- En brandbil kan ikke komme forbi.
- Det fylder for meget.
- Der var en som slog sit knæ alvorligt på kunstværket.

Nazityskland indførte "Entartete der Kunst", hvor politiske "smagsdommere" bestemte hvad der var god kunst for folket og hvor de skulle være. Mange kommunistiske lande indførte noget lignende i efterkrigsårene. Vi skal måske til at indføre demokratisk kunstcensur?

Hvad borgergruppens mål er, kan være svært at se ud over at de hader dette kunstværk og vil have det erstattet med et Springvand !!?


Vi går videre ind i gågaden (Østergade) og kommer forbi en spøjs funktionel stenskulptur ved Profil Optik på Østergade 6

Skulpturen med et hundehoved tjener også som fortøjningsplads for hunde, idet den har en krog hundesnoren på maven.

udført Jørgen Glud

Kunstværket
"Struer Stenen"
af Edgar Funch 1971

De "japansk" inspirerende søjler kan ses på rådhuspladsen

Kunstværket
"Vækst"
af Sigrid Lütken opstillet 1973

kan ses på Fiskergade lige ved Handelsbanken og er det sidste flotte indtryk af en estetisk og kunstinteresseret by, inden man vandrer tilbage igen mod campingplads og vandrehjemmet.

På en sådan vandretur er man mæt af gode oplevelser og forhåbentlig også "mæt" at de ting, man kan bære med hjem i forretningernes bærepose. Det var en god og oplevelsesrig vandretur!
"Struer blev en positiv overraskelse og vi nød virkelig rundvisningen. Struer og omegnens natur er blot helt fantastisk og skøn. Vi fik desværre ikke set alt, men vi vender tilbage til jer" skulle vi hilse fra en Belgisk og Fransk turist, som vi mødte på campingpladsen.

Her gik vi!

Find seværdighed ved at klikke på de gule felter!