|
 |
|
Den gamle landsby, Hjerl Hede Frilandsmuseum, er ikke helt billigt at besøge for en hel famillie. Entrebilletten koster 70,- kr pr. voksne. Men i forhold til hvad man kan se for de 70,- kr, så er prisen nu ikke så afskrækkende endda. Lad nu være med at afsætte 1 time på besøget, det kan ikke betale sig. På en time vil man kun nå at se en brøkdel af hvad Hjerl Hede kan tilbyde. Nej, afsæt hellere ½ dag, mindst, for så meget tid kan man sagtens bruge derude. Der er udmærkede kaffeterier, isboder og pølseboder, så man behøver hverken at sulte eller tørste. Men det skal også pointeres, at børnene fristes
gevaldigt, så forældre må ofte ryste lidt mere
op end entrebilletterne. Med andre ord. Vil man have noget ud af besøget, så skal der lægges lidt ekstra kroner på ud over entrebilletten, men så er dagen også reddet for både børn og voksne og man får et spændende indblik i hvorledes en landsby levede fra 1500 tallet op mod år 1900. Tag den ældre og yngre generation med på
Hjerl Hede! |
|
 |
|
 |
 |
| Præstegården og præstegårdens urtehave fra Nr. Årslev i baggrunden ses stubmøllen fra Frøslev på Sjælland | |
 |
 |
 |
På det lille mejeri viser de dig den ægte vare. Hjerl Hedes egne køer leverer mejeriets mælk, som afvejes, centrifugeres, så man kan lave sødmælk (den gode ubehandlede gamle danske type), fløde, smør og oste. Mejeristen tager sig gerne en sludder med publikum, så man kan få belyst alle sine spørgsmål. En gammel dampmaskine driver alle mejeriets maskiner.  |
|
|
|
|
 |
|
I præstegårdens køkken er personalet i
fuld gang over husets komfurer. Der koges, steges og bages hele
dagen lang og man kan få smagsprøver på de
gamle retter. Men se godt efter. Vandet skal hentes fra brønden, der skal hentes brænde til komfuret, der skal vaskes op. At være i et køkken var et hårdt arbejde. |
|
|
I den lille skole er man i gang med undervisningen. Der
bliver terpet i stavning og den strenge lærer/læreinde
bruger flittigt spanskrøret på bordet for at holde
ro i klassen. I frikvarterene legede børnene ude og slog "pinde" eller "tøndebånd". |
|
|
|
|
| Til landsbybilledet hører der naturligvis landsbyens dam med gæs og ænder og man støder på både heste- og oksetrukne vogne. Tag en tur med! | |
|
|
|
|
| Mens mændene lavede tørv nede i mosebruget, med det hestetrukket tørveælteværk,var mødrene hjemme og lavede håndgerning. Det typiske billede af dagligdagen i fortiden er også nutiden. De aktuelle aktører er også ægtefæller uden for Hjerl Hede. | |
|
|
|
På skovmuseet ser man hvorledes store kævler bliver opskåret til planker. Det gamle savværk trækkes af en damp lokomobil fra 1911. |
|
|
|
Besøgende kan løse billet og få en tur ned til Flyndersø på en smalsporet jernbane med et prustende damplokomotiv fra 1921 |
|
|
|
|
|
|
|
| Her på dette sted flokkedes alle børn og voksne. Den sortbrogede gryntende so med små unger var lige noget der passede dem. Nogle voksne navngav den store so. Den blev kaldt for "Simon" og den reagerede faktisk på navnet. Måske fordi den blev stødt over at blive navngivet med et drengenavn. | |
|
|
| Hjerl Hedes stubmølle (1778) er i drift, men kun med vingerne. Den stod oprindelig ved Frøslev på Sjælland. | Hjerl Hede har også levendegjort en stenalderboplads, hvor der bliver fremstillet flinteredskaber, stammebåde, lerpotter og klædedragter |
|
|
| Hjerl Hede ligger i et pragtfuld naturområde og kan man lide at vandre ud i en natur, som den må have set ud for mange år siden, så er der her en mulighed for at opleve en natur ubrudt af civilisationen. Er man alligevel på Hjerl Hede, så brug en ekstra times tid på en smuk vandretur i et uberørt område | |
|
|
|
 |
|
|
|
|
|
|
