Daugbjerg Kalkgruber (40 km fra Struer)

Dybdalsvej 7850 Stoholm

Daugbjerg Kalkgruber er for børn. De elsker de smalle gange og dunkle belysning. De elsker at høre om Jens Langkniv og de andre røvere fra datiden for 200 år siden.

Men hele familien skal med ned og opleve atmosfæren i det indre. Den skal opleves.

For børnene er der arrangeret skattejagt efter udleverede skattekort, hvor man kan vinde weekend-ophold på hotel og mange andre gode præmier.

I de inderste gange er der ingen lys. Men der er lagt stearinlys frem til fri afbenyttelse, så man kan besigtige de inderste kroge og gå ned i "kælderen" 60 meter under jorden.

Gå blot på opdagelse sammen med børnene. de vil elske det. Hav en lighter eller tændstik med, hvis lyset skulle gå ud. Blot for en sikkerheds skyld.

Opstillede figurer genfortæller historien om Jens Langkniv.

En af hulerne er oplyst med en stjernehimmel og med den sagte baggrundsmusik fornemmer man en helt fantastisk akkustik.

Her afholdes jævnligt bestilte arrangementer, hvor der serveres Jens Langkniv grubeost fra Thise mejeri, der er lagret i gruberne. Det er iøvrigt en rigtig god ost der kan anbefales.

Efter en tur i gruberne kan man lave en vandretur i den gamle Dybdalskov og få en smuk naturoplevelse. Skoven huser et rigt liv af småfugle.

Området er fredet, og der er P-plads, toiletter og kiosk.

Geologisk kaldes kalken ved Daugbjerg Danien-kalk eller bryozo-kalk. Kalken blev for ca. 60 millioner år siden dannet som en slags koralrev i et varmt hav, som dækkede hele Danmark.
At der findes kalk så tæt ved jordoverfladen her i området, skyldes geologisk set en underliggende salthorst. Det er en “bule” af salt nede i undergrunden, som har presset de overliggende lag af kalk næsten op til overfladen.

Disse højtliggende kalklag blev i næsten 1000 år udnyttet af mennesker ved minedrift. Man huggede kalkblokkene fri og slæbte dem på ryggen ud til små tipvogne. Det meste af kalken blev brændt til mørtel. Bland andet blev Ribe Domkirke i 1113 og Spøttrup Slot i 1500-tallet bygget med mørtel fra Daugbjerg-gruberne.

Kalken blev brændt i store ovne med lyng fra Alheden som brændsel.

Ingen ved nøjagtigt hvor mange gange der er i Daugbjerg for der er et net af gange på flere kilometers længde og man mener endda at nogle af gangene har forbindelse til gruberne i Mønsted.

Temperaturen er konstant på 8 grader året rundt og gruberne i Daugbjerg og Mønsted er derfor Nordeuropas vigtigste vinteropholdssted for flagermus. Mellem 4000-7000 flagermus fordelt på 5 arter overvintrer i Daugbjerg fra september

Desuden kan man finde forskellige arter af bregner i området, som lever på den kalkmættede jordbund.

Brydningen af kalk i Daugbjerg stoppede i 1860-erne, og de blev derefter glemt. I begyndelse af 1920 blev gruberne genopdaget og senere totalfredet.


	I de inderste gange er der ingen lys. Men der er lagt stearinlys frem til fri afbenyttelse, så man kan besigtige de inderste kroge og gå ned i "kælderen" 60 meter under jorden. Gå blot på opdagelse sammen med børnene. de vil elske det. Hav en lighter eller tændstik med, hvis lyset skulle gå ud. Blot for en sikkerheds skyld.

	Opstillede figurer genfortæller historien om Jens Langkniv. En af hulerne er oplyst med en stjernehimmel og med den sagte baggrundsmusik fornemmer man en helt fantastisk akkustik. Her afholdes jævnligt bestilte arrangementer, hvor der serveres Jens Langkniv grubeost fra Thise mejeri, der er lagret i gruberne. Det er iøvrigt en rigtig god ost der kan anbefales.
	Efter en tur i gruberne kan man lave en vandretur i den gamle Dybdalskov og få en smuk naturoplevelse. Skoven huser et rigt liv af småfugle. Området er fredet, og der er P-plads, toiletter og kiosk.
Geologisk kaldes kalken ved Daugbjerg Danien-kalk eller bryozo-kalk. Kalken blev for ca. 60 millioner år siden dannet som en slags koralrev i et varmt hav, som dækkede hele Danmark. At der findes kalk så tæt ved jordoverfladen her i området, skyldes geologisk set en underliggende salthorst. Det er en “bule” af salt nede i undergrunden, som har presset de overliggende lag af kalk næsten op til overfladen. Disse højtliggende kalklag blev i næsten 1000 år udnyttet af mennesker ved minedrift. Man huggede kalkblokkene fri og slæbte dem på ryggen ud til små tipvogne. Det meste af kalken blev brændt til mørtel. Bland andet blev Ribe Domkirke i 1113 og Spøttrup Slot i 1500-tallet bygget med mørtel fra Daugbjerg-gruberne. Kalken blev brændt i store ovne med lyng fra Alheden som brændsel. Ingen ved nøjagtigt hvor mange gange der er i Daugbjerg for der er et net af gange på flere kilometers længde og man mener endda at nogle af gangene har forbindelse til gruberne i Mønsted. Temperaturen er konstant på 8 grader året rundt og gruberne i Daugbjerg og Mønsted er derfor Nordeuropas vigtigste vinteropholdssted for flagermus. Mellem 4000-7000 flagermus fordelt på 5 arter overvintrer i Daugbjerg fra september Desuden kan man finde forskellige arter af bregner i området, som lever på den kalkmættede jordbund. Brydningen af kalk i Daugbjerg stoppede i 1860-erne, og de blev derefter glemt. I begyndelse af 1920 blev gruberne genopdaget og senere totalfredet.