Historien om hudplejeserien Living Dimension et hudplejeprodukt der fik sin helt egen historie på et tysk hospital for hudsygdomme. Produktet som overraskede dermatologerne og som stadig er fuld af overraskelser.

Living Dimension, kom som produkt, til verden under II verdenskrig, hvor den Østriske læge og videnskabsmand Peter Rotschild under den tyske besættelse var i landflygtighed og havde taget midlertidig ophold staterne, hvor han studerede forskellige emulsionsformer til medicinsk anvendelse.

Som specialist i hudsygdomme var han interesseret i at finde det bedste grundlag for en grundemulsion, som ikke gav bivirkninger på de forskellige hudtyper. Målet var at finde en grundemulsion, som dels kunne bære de medicinske fedt og vandopløselige lægemidler og som ikke gik i forbindelse med disse og i værste fald kunne ændrede den medicinske forudsætning for at skabe en perfekt målemetode med og uden lægemidler. (Placebo test).

Under undersøgelserne bemærkede han, at Vitamin-A forbindelserne, Vitamin-B forbindelserne og Vitamin-F var en stabil emulsionsemulgator. Dels var den i sin struktur simpel, men kompleks at fremstille og dels var den upåvirket af vandopløselige og/eller fedtopløselige lægemidler. Han opdagede også, at Vitamin-A kunne optræde i forskellige former, hvoraf en af dem i en knækket (cis-forbindelse) var mere hudvenlig end A-vitaminsyre og mere regenererende. I 1948 udtog han patent på opdagelsen, hvorefter A-E-F vitaminkomplexet og 13_cis-Retinsyre af Vitamin-A (Retinyl-Palmitat) var en realitet. Patentudtageren var Biologica Research Center i England

Som hudlæge opdagede han egenskaber i denne kombination, idet huden bedre optog de umættede fedtsyrer og at hudens udseende blev bedre, end hvis han brugte de traditionelle lægemidler. Han begyndte derfor at eksperimentere med forskellige sammensætninger i denne "plejende" grundemulsion og snart var laboratoriet mere en produktion frem for et eksperimentarium. Det viste sig senere, da bjergbestigning blev et af de store udfordringer, specielt for englændernes fornemmelse for nye farlige udfordringer, at Peter Rotchilds produkter var velegnet til huden pleje i de store højder.
Peter Rotchild udviklede derfor en solbeskyttelsescreme til de engelske Mount Everest bestigere. Disse solcremer blev hurtigt berømt. Peter Rotchild og sønnen lavede en kommerciel produktion. Det kom til at hedde Rotschild & son ltd.

Også andre produkter kom frem under forskningen. 13-cis-retinsyren blev stabiliseret i en enzymholdig salve bestående af polydiol og polyvoks, som havde en fabelagtig evne til opheling af brandsår og betændelser (bl. a. neglerodsbetændelser). Dette produkt er uforandret siden sin opdagelse og hedder LD 1. Med dette produkt startede jagten på det perfekte hudplejemiddel.

I 1969 startede produktionen af en ny hudplejeserie hos Mucos emulsionsfabrik i Tyskland, idet tyskerne var verdens førende eksperter i komplekse kemiske sammensætninger. Selv om stofferne var baseret på naturlige grundstoffer, måtte man ty til den kemiske industri for at få stofferne sammensat på den rigtige måde. Rotschild tog samtidig rettighederne på solprodukterne med til Mucosfabrikkerne, men måtte dog afgive licens afgifter til sønnen i England.
Fabrikken flyttede senere til Geretsried, da pladsen i München blev for trange.

Rothchild & Sons. Ltd havde licensrettighederne til solprodukterne, men med starten af Mucos fabrikkernes produktion, fik faderen Peter Rotchild en licensaftale om at producere produkterne til Living Dimension
Den 18/5 1981 var med. kosmetikerin Irene Jordan tilfældigvis på et kursus i Hamborg og faldt over produktet i de karakteristiske blå indpakninger, hun fik nogle prøver med hjem, afprøvede dem og blev begejstret over produktets store muligheder. Irene Jordan havde stadig forbindelse til sin tidligere tyske chef prof. dr. med. habil Stefan Chlebarov, som nu var på universitetsklinikken i München. Da hun nævnte produktet overfor professoren, svarede professoren: "De kender da godt et af produkterne fru Jordan. De kender da godt professorens salve no 1!!!". Det viste sig at Irene Jordan og prof Stefan Chlebarov allerede havde testet produktet, mens hun var ansat på hospitalet. Nu havde hun så fået vished for, at produktet var kommet på det kommercielle marked og tog straks kontakt til Mucos fabrikkens direktør, som hun kendte fra det tidligere medicinske samarbejde.

At "doctorens salve no 1" var kommet i kommerciel produktion og havde fået et navn, betød også at der var blevet en organisation bag salget. Salgsorganisationen var ikke Mucos, men Poly Chemie i Wien, som havde oprettet en salgsorganisation for Living Dimension i 70'erne.
Den næste overraskelse fik Irene Jordan, da hun opdagede, at dette firma kun lå få hundrede meter fra hendes forældres adresse i Wien!

I 1982 startede Beauty Center Bremdal importen af Living Dimension til danske kosmetologer.

I 1985-86 flyttede man hele LD produktionen til Wien. Det nye produktionsselskab
blev dannet ved en fusion af 3 selskaber.
Det var Mucos GmbH, som lavede LD-hudcremer. Diosapharm i Wien, som lavede Fangomasker,
Augenlifting, Decoltemaske, Kräuter Lotion m.fl. og Poly-Chemie, som var et rent handelsselskab. Det nye selskab kom til at hedde: Diosapharm Cosmetics International G.m.b.h.

I 1983 opdagede Irene Jordan en Italiensk kropsplejeserie, som hed Yoga og hun startede importen fra Milano. Det var en aldrende direktør, som ikke altid havde tid til at producere denne fortræffelige serie, så mange gange kunne vi ikke få varene. Vi havde nogle prøver med til Mucos laboratorier, som undersøgte indholdet og sammensætningen, men de kunne ikke umiddelbar finde ud af produktionsmetoden.
Til vor store overraskelse, købte Diosapharm i 1988 den Italienske kropsplejeserie, Yoga.
Vor lille præsentation havde dermed gjort indtryk på både direktion og laboratoriet. Problemerne med leverancer af Yoga, var dermed overvundet.

Samarbejdende laboratorier og producenter
Living Dimension udviklinger sker ikke blot i Wien, men i et netværk af specialister rundt omkring i verden. Sphingoliposomerne blev f.eks udviklet i samarbejde med bl. a. Kosmetikfirmaet Dr. Eckstein og Drago Biochemie.
Ekstraktionsteknikken, hvormed man kan fremstille f.eks. collagen natives, collagenase, ionbyttere m.m. udvikles hos Drago-Biochemi i Sweiz.
Emulsionsudviklingen og urteekstraktion udvikles hos Diosapharm og Mucos gl. laboratorier o.s.v.
På den måde, kan LD medvirke i de nyeste forskningsresultater og det er årsagen til at indholdet i Living Dimension hører til verdens højeste standard.

Forbrugernes krav blev kun delvis indfriet

De tidligere produkter i den blå pakning, faldt ikke nødvendigvis i forbrugernes smag. Mange synes at de var kedelige og "pyntede" ikke på badeværelset. Mange Living Dimension forhandlere berettede på kurser og møder, at produktet var svært at sælge, på grund af udseendet. Men en brav kosmetolog fra Nordjylland, slog i bordet og sagde, at hun bestemt ikke havde problemer: "Kunderne vælger Living Dimension hos mig, når de har hudproblemer og så er de bedøvende ligeglad med udseendet. Man køber da ved gud ikke hostesaft, på grund af udseendet, men på grund af virkningen!!!" .........og det er jo så sandt, så sandt, men vi var alligevel nødsaget til at lægge pres på virksomheden for at få et moderne design.

I dag er Living Dimension blevet en "moderne" hudplejeprodukt. Designet er moderniseret og afstemt til forbrugernes behov for det "pyntelige", indholdsmæssig har været mere forbeholdent. Man opfylder ikke ønsket om at blande UV-filtre i dagcremerne, som mange andre virksomheder gør ud fra det fakta, at UV filtrene kan give eksemer og allergier. Man blander mindst mulig duftstoffer i af samme årsag, og enkelte æteriske olier er helt bandlyste.
Living Dimension er gået på et godt kompromis med hensyn til indpakning, men når det gælder indholdsstoffet, så går man mere efter virkningen frem for hvorledes de dufter.
Det er tusinder af Living Dimension kunder glade for i dag. Når først man "opdager" Living Dimension, så slipper man den ikke uden videre igen.